• e-mærket
  • Telefon 57 60 00 03

Alle priser er inklusive moms og levering.

Information og viden om træpiller

Der findes efterhånden mange kedler og fyringsanlæg, der gør fyring med træpiller enkelt og ukompliceret. Fyring med træpiller er derfor et godt alternativ til oliefyr. Samtidig er fyring med træpiller både billigt og miljørigtigt. Behovet for løbende tilsyn af dit træpillefyr varierer i høj grad af den løsning du har valgt. Nogle, især ældre anlæg, har behov for løbende tilsyn i form af påfyldning af træpiller og askeudtag.

De fleste nye anlæg har ikke samme behov for tilsyn, da både askeudtag og påfyldning kan ske automatisk. Det afhænger helt af den løsning du vælger og hvor meget tid du ønsker at bruge i det daglige på dit fyringsanlæg. Der findes i dag anlæg som kun kræver askeudtag 1-2 gange årligt og hvor påfyldningen kan ske fra et magasin som kan indeholde træpiller til mere end et års forbrug.
 
Hvis der opstår problemer med fyringen f.eks. i form af øget askemængde, slaggedannelse eller lavere virkningsgrad, så kan årsagen hertil være flere. Det kan være din indstilling af anlægget, behov for rensning og rengøring etc. Kvaliteten af de træpiller du bruger kan også være en forklaring. For langt de fleste er fyring med træpiller dog meget nemt.

Der er mange holdninger til fyring med træpiller de svar man får afhænger af, hvem man spørger. Nedenfor har vi samlet forskellig information som vi mener du bør være opmærksom, når du fyrer med træpiller. Vi håber informationen er brugbar for dig.

HUSK: Fyring med træpiller er både nemt og uproblematisk - Samtidigt er det både billigt og miljørigtigt at fyre med træpiller.